Uber i Prag

0

Det kan være noget af en kamp at få fat i en billig taxa i Prag, men heldigvis har Uber været der siden 2014. Tjenesten fungerer godt i Prag og er en ret god rejsemulighed. Indtil videre er Prag den eneste by i Tjekkiet, hvor Uber er til rådighed, for i Brünn er servicen blevet forbudt ved domsafsigelse mod Uber. Men firmaet hævder, at andre byer, såsom Ostrava, Cesky Krumlov og Ceske Budejovice snart vil blive tilføjet.

For at komme i gang kan du simpelthen downloade app’en på din Android eller iPhone, indtaste dine kredit-/debitkortoplysninger og bestille din første tur. Det er fremragende til korte byture. De fleste af Ubers chauffører i Prag forstår i det mindste det mest basale engelsk, så du behøver ikke at bekymre dig om sprogbarrieren.

I Prag kan du vælge mellem tre muligheder: UberPOP (UberX), UberSelect og UberBlack. Den første er den billigste og giver dig en tilfældig bil uanset bilklasse. Det kaldes for en samkørselsservice, så den er ikke reguleret på nogen måde. UberPOP er praktisk talt det samme som UberX i andre lande, forskellen er bare, at UberPOP-chaufførerne ikke har lov til at tjene ekstra på det, men kun dele turen. Du kan forvente ældre og mindre biler med mindre professionelle chauffører, som er virkelig afhængige af deres GPS-navigation.

UberSelect er et sted midt imellem disse to. Priserne er ca. 30-50% højere end UberPOP, som du vil få en mere komfortabel og rummelig bil for, såsom Skoda Octavia, Volkswagen Passat eller Ford Mondeo. Disse biler er for det mest nyere modeller. Og chaufførerne for UberSelect har fået en bedre bedømmelse og kender Prags ruter meget bedre.

Med UberBlack vil du få en professionel chauffør med licens, mellemklassebil, typisk en sort Mercedes-Benz E-klasse, Audi A6 eller Skoda Superb.

 

Uber priser i myldretiden

Uber styrer priserne med sit eget system, den såkaldte myldretid. Når efterspørgslen helt enkelt er høj, hæver Uber sine takster, som regel med 1,5 – 2,5 gange den faste pris, men det kan være endnu mere. Hvis du forventer 10 CZK pr. km og 3 CZK pr. minut som standardpris, og taksterne fordobles, vil du komme til at betale 20 CZK pr. km og 6 CZK pr. minut. Du får heldigvis besked om de forhøjede takster på forhånd, inden du begynder turen.

De travleste timer er som regel om morgenen fra kl. 07-09 på hverdage, sent om aftenen og tidligt om morgenen lørdage og søndage.

 

Priser

Service UberPOP UberSelect UberBlack Lufthavn Taxa
Pris pr. Kilometer 10 CZK 13 CZK 27 CZK 28 CZK
Pris pr. Minut 3 CZK 4.5 CZK 6 CZK 6 CZK
Grundpris 25 CZK 30 CZK 40 CZK 40 CZK
Lufthavn til midtbyen 350++ CZK 450+ CZK 650++ CZK 600++ CZK

 

Er det sikkert at bruge Uber i Prag?

Ja, det er sikkert for kunderne at bruge Uber i Prag, på trods af at de ikke overholder den lokale lovgivning. Selvom deres chauffører hyppigt får bøder af de lokale myndigheder for ikke at følge de lokale bestemmelser, påvirker det ikke deres kunder. Men husk på, at de fleste af chaufførerne ikke er professionelle, og der kan være en meget større risiko for at blive indblandet i et uheld.

 

Brug af Uber til/fra Prags Lufthavn

Hvis du har til hensigt at bruge transport til/fra Vaclav Havel Lufthavnen i Prag, skal du helt enkelt åbne app’en og bestille en bil. Hvis du ankommer til Terminal 1, skal du gå til udgang D eller E og krydse to overgange til parkeringsområdet P1. Fra Terminal 2 skal du tage rulletrappen op til Afgangshallen og bruge udgang D.

Der er ikke noget officielt eller et enkelt, specifikt Uber-mødested eller parkeringszone i Prags Lufthavn, og chaufførerne venter generelt ved de kortvarige, gratis parkeringszoner, hvor man bliver sat af. Hvis du ikke kommer til tiden, vil din chauffør sandsynligvis annullere din kørsel for at undgå høje parkeringsgebyrer.

Fra det øjeblik du bestiller din bil, kan du komme til at vente i et stykke tid på at bilen kommer, alt afhængigt af hvor tæt på den er og trafikforholdene. Ventetiden er generelt omkring 8-15 minutter, men i myldretiden kan der gå 30 mindre eller mere.

Prisen fra lufthavnen til midtbyen med Uber kan være så lav som 330 CZK, når du benytter dig af UberPOP, og 1000 CZK hvis du bruger UberBlack, når der er meget trafik.

 

Konklusion

Hvis du er på udkig efter billig transport om aftenen, når de almindelige taxaer tager grove overpriser, er UberPOP et fremragende valg. Også til korte ture i byens centrum er det et godt valg – men husk på, at på grund af trafikken i dagtimerne kan en Uber-tur tage længere tid end med offentlig transport eller hvis du går. Hvis du leder efter en mere professionel taxaservice, især fra lufthavnen, bør du hellere bruge de anbefalede Prague Airport Transfers, som tilbyder fornuftige priser og en lang række tjenester. UberBlack er ret dyr i forhold til de andre taxaserviceudbydere, såsom TickTack, der anvender de samme køretøjer, og det skyldes, at Uber også opkræver gebyrer pr. minut. Selvom Uber er meget populær, er deres service ikke velegnet til alle. For kunder, der har brug for en chauffør med god kendskab til byen, en ordentlig licens og god erfaring som bilist eller andre ydelser, såsom babystole, rejse til andre byer osv., er Uber nok ikke deres foretrukne valg. Der er også andre alternativer til Uber, såsom Taxify og Liftago. De mest almindelige taxafirmaer har også mobile applikationer, såsom Modry Andel, TickTack og AAA Taxis.

Share.

Leave A Reply